undervisning & workshops
Ved siden af min undervisning i International Sports Law på Københavns Universitet, tilbyder jeg personlig undervisning og workshops om nationale og internationale regler til alle fodboldens aktører – bredde og elite, mænd og kvinder. Sportsretlige kurser og workshops skræddersys efter det konkrete behov og kan handle om:
​
-
Fodboldspilleres ansættelsesforhold, DBU’s standardspillerkontrakter og forholdet til den gældende overenskomst. Målgruppen er alle der arbejder med professionel fodbold
-
Fodboldens nationale og internationale klubskifteregler, herunder FIFA’s Transfer Matching System (TMS). Målgruppen er alle der arbejder med professionelle klubskifter, f.eks. sportsdirektører, fodboldagenter eller advokater, der ønsker at blive sat mere grundigt ind i de relevante regler, f.eks. forud for et transfervindue
-
Fodboldens nationale og internationale kompensationsregler. Målgruppen er både bredde- og eliteklubber, samt fodboldagenter
-
Nationale og internationale agentregler – for klubber. Målgruppen er alle klubber som forhandler og arbejder med fodboldagenter
​
-
Nationale og internationale agentregler – for agenter. Målgruppen er fodboldagenter, der som led i deres virksomhed ønsker mere viden om de særlige sportsretlige regler deres virksomhed er underlagt, eller som forberedelse til DBU’s skriftlige agenteksamen for certificerede fodboldagenter
-
FIFA’s minorregler. Målgruppen er professionelle klubber, der indgår spillerkontrakter med spillere under 18 år fra andre lande, breddeklubber eller fodboldagenter
-
Fodboldens særlige aftaler, f.eks frikøbs- og videresalgsklausuler samt aftaler med tredjemand. Målgruppen er alle der beskæftiger sig med forhandling og indgåelse af spillerkontrakter og transferaftaler, f.eks. sportsdirektører, fodboldagenter og advokater